Tal ordentligt

Skal Tal ordentligt på skoleskemaet? - 83% har stemt JA...

60 views

fredag den 21. august 2015
I juli måned spurgte vi danskerne:

”Skal Tal ordentligt på skoleskemaet?”

Her stemte hele 83 % - JA...

Men hvordan kan vi så sammen få gjort en indsats på dette område?

Først og fremmest er det vigtigt at pointere, at ideen om at få sat Tal ordentligt på skoleskemaet ikke fralægger eller fritager forældrenes rolle og ansvar i problematikken.

”Livet skole” gælder alle. Børn skal lære, og vi voksne skal også lære. Men når vi taler om børn, så bliver de på en helt anden måde påvirket af hjemmet og den verden, der er omkring os. De er åbensindede og lettere at påvirke – specielt i den negative retning.

Vi tror på, at vi med Tal ordentligt på skoleskemaet i langt højere grad kan påvirke de kommende generationer. For når vores børn ved, hvor vigtigt det er at kommunikere ordentligt, så vil de ligeledes dyrke det på hjemmefronten. Så foruden det gavner omverdenen, så vil det også gavne kommunikationen i hjemmet.

Fordelene ved at der bliver talt ordentligt i skolen, er mange. Det giver en højere trivsel, som igen giver stærkere lyst til skolegang, det giver bedre arbejdsklima og dermed højere effektivitet i undervisningen.

Derfor synes vi at Tal ordentligt på skoleskemaet...

Børn vil virkelig gerne lære alle disse fantastiske og positive sider af livet. Og hvem ønsker ikke at give dem det? Børn ved godt, at den hårde tone har af destruktiv effekt – dog ser de sig nødsaget til at tage den ind på livet, da det er blevet et uundværligt værktøj, der bruges til at overleve her i samfundet. Intet mindre end ærgerligt!

Vi ser første skridt mod en løsning sker igennem landets skoler. Derfor ”Tal ordentligt på skoleskemaet”. Skolerne kan hjælpe børnene med styrke den gode kommunikation, og derigennem give dem mod til at tage dialogen op i hjemmet. Her vil de hos forældrene få skabt denne ”aha” oplevelse, der forblændet af hverdagens travlhed ikke ser de negative følger af den hårde tone.

Hvordan vi gør det her, er selvfølgelig det store spørgsmål. ”Tal ordentligt på skoleskemaet” kan skabes i mange forskellige formater – men det er noget, vi i fællesskab skal skabe sammen...

Så hvad siger I? Hvad kan vi sammen gøre?

Bliv en del af bevægelsen på http://bit.ly/1lOgPqq